Betingelser for brugen af Flexservice.dk

Det er nemt og gratis at bruge Flexservice.dk for dig, som har en opgave, du ønsker udført, uanset om det er en privat- eller en erhvervsopgave.

Flexservice.dk er en uafhængig service/tilbuds portal, hvor brugerne kan opnå kontakt til udvalgte underleverandører og modtage konkrete priser og tilbud på forskellige opgaver. Vi formidler kontakten mellem dig som kunde og relevante underleverandør på en hurtig, effektiv og gennemsigtig måde.

Når du bestiller eller ønsker et tilbud på Flexservice.dk:

  • Der er ingen omkostninger for kunder hos flexservice.dk, da vores service er gratis.
  • Du er ikke lovmæssigt bundet til at tage imod de tilbud, du modtager.

Dette kan du forvente, når du har bestiller en opgave:

  • Når din opgave er oprettet og godkendt, modtager du en bekræftelse på mail.
  • Vi behandler alle bestillinger og henvendelser manuelt, så vi kontakter dig som regel indenfor 24 timer.
  • Vi udsender som udgangspunkt ikke opgaver i weekenden, medmindre der er ekstraordinært travlt.
  • I nogle tilfælde kan du blive ringet op af Flexservice, så opgaven kan blive så konkret som muligt, da det giver det bedste grundlag for et godt tilbud og den bedste pris.
  • Opgaven udbydes til de relevante underleverandører i lokalområde.
  • Du bliver som regel kun kontaktet af 1 underleverandør.

Aktørbeskrivelse

Flexservice er formidler, og dermed ikke part i de aftaler, der bliver indgået mellem underleverandøren og kunden. Vi skaber blot kontakten.

Fortrydelsesret

Du kan altid annullere din forespørgsel; og du er ikke forpligtet til at gøre brug af de tilbud, du modtager fra vores underleverandører.
Når en aftale først er indgået med en underleverandør, gælder de foreskrevne aftalevilkår på dette område.

Datasikkerhed

Ved tilmelding som bruger på Flexservice bliver de oplysninger, du afgiver, registreret digitalt. Dine brugeroplysninger udleveres kun til firmaer, der er relevante for din opgave. Vi registrerer ikke personfølsomme oplysninger.

Du kan til enhver tid få oplyst, hvilke informationer vi har registreret. Du har også ret til at gøre indsigelse mod registreringen af dine oplysninger. Disse rettigheder har du efter Persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Flexservice via info@flexservice.dk

Vi gemmer som regel følgende oplysninger:

  • Navn
  • Adresse
  • Postnummer
  • Telefonnummer
  • E-mailadresse
  • Billeder af udførte opgaver

Personoplysninger indsamlet og registreret hos Flexservice, indsamles til udtrykkeligt angivne formål, og viderebehandles ikke på en måde, der er uforeneligt med de formål, der er givet samtykke til. Kun ansatte i Flexservice og relevante underleverandører har adgang til registrerede oplysninger.

Personoplysningerne slettes når der ikke længere er et legitimt formål ved at opbevare disse.
Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således du er informeret om præcis hvilke oplysninger, der indsamles og til hvilket formål.

Cookies

På flexservice.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og din brugervenlighed. Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer: hvordan afhænger af din browser.

Kundesupport

Du kan ved henvendelse til Flexservice få hjælp til brugen af Flexservice eller fremsætte forslag til forbedringer. E-mails besvares på hverdage mellem kl 9.00 og 15.00.
Vi kan også kontaktes på telefon +45 30 20 10 10

Ansvarsfraskrivelse

Underleverandøren og kunden har selv det fulde ansvar for indholdet af de aftaler, som indgås mellem dem.

Flexservice er aldrig part i aftaler mellem underleverandøren og kunden, og Flexservice kan således aldrig drages til ansvar for brud på aftaler eller misligholdelse af aftaler mellem underleverandøren og kunden.

Markedsføring

Flexservice har ret til at bruge udførte opgaver eller henvendelser til at markedsføre siden. Det betyder, at dele af opgaven kan blive synlig i trykte medier og online på flexservice.dk samt vores sociale kanaler såsom Facebook, Instagram, LinkedIn, osv. Vi offentliggør aldrig personlige oplysninger.

Du siger ja til e-mail markedsføring

Når du bestiller en opgave eller henvender dig på Flexservice.dk, siger du ja tak til at modtage nyhedsbreve, tilbud, servicemails og direkte henvendelser på e-mail og telefon fra Flexservice.

Ændringer af retningslinjer

Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor retten til at opdatere og ændre nærværende retningslinjer for behandling af personoplysninger. Gør vi det, retter vi selvfølgelig datoen for “sidst opdateret” nederst på siden. I tilfælde af væsentlige ændringer giver vi dig besked før ændringernes ikrafttræden i form af en skriftlig besked på e-mail.

Reklamation

Oplever du problemer eller fejl på Flexservice.dk, kan du henvende dig til os på info@flexservice.dk

Når du benytter Flexservice.dk og besøger vores website, accepterer du ovenstående vilkår og retningslinjer.

Hvilke krav er der til vores underleverandør?

1. Vi tjekker, om virksomheden har et dansk CVR-nummer.
2. Vi tjekker virksomhedens anmeldelser og deres servicehåndtering.
3. Vi undersøger, om virksomhedens økonomisk forhold er fornuftige.
4. Vores konsulenter spørger ind til de generelle virksomhedsprocesser og personalehåndbog.
5. Vi undersøger, om virksomheden har erfaring og den nødvendige viden til at udføre de services, som tilbydes på Flexservice.dk

Hvem har ansvaret, hvis der sker fejl?

Sker der fejl i forbindelse med en serviceopgave, er det underleverandørens ansvar.

Vi tager det dog meget seriøst, da vi absolut ikke ønsker at samarbejde med virksomheder, der ikke lever op til vores standarder hos Flexservice.dk.
Vi hører meget gerne fra dig, hvis der er problemer med underleverandørens udførelse af arbejdet eller håndtering af reklamation.

Hvorfor bor underleverandøren ikke i min by?

Flexservices underleverandører udfører arbejde indenfor store geografiske områder – og en del af dem kan også være landsdækkende – med lokalt ansatte medarbejdere.

Underleverandørenes adresse på hovedkontor eller virksomhedsadresse er derfor ikke altid ensbetydende med, at det kun er i det lokalområde, som virksomheden udfører arbejde.

Er du nervøs for, at der kommer gebyr for ekstra kørsel eller udgifter til overnatning, kan du ånde lettet op igen.

Alle vores underleverandører har i vores betingelser accepteret, at der ikke er tillæg for kørsel eller lign.

Vores underleverandørs
RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER:

1. Underleverandøren skal udføre ydelserne i henhold til den aftalte tid, på en fagmæssig korrekt måde og med den kvalitet, som kan forventes af en underleverandør med den baggrund og erfaring, underleverandøren har tilkendegivet at besidde.

2. Underleverandørens ydelser skal planlægges og tilrettelægges af underleverandøren. Underleverandøren planlægger således selv arbejdstiden og stedet for udførelsen af arbejdet under hensyntagen til ydelsernes art og omfang.

3. Underleverandøren skal i videst muligt omfang tilrettelægge udførelsen af ydelserne således, at ferie og andet fravær hos underleverandøren ikke forhindrer opfyldelsen af opgaven.

4. Underleverandøren kan frit vælge, hvilke personer der skal forestå den praktiske udførelse af arbejdet under forudsætning af, at den pågældende medarbejder er kvalificeret til at levere ydelsen.

5. Det påhviler underleverandøren at overholde alle relevante love, regler og bekendtgørelser under leveringen af underleverandørens ydelser.

6. Underleverandøren forpligter sig til at læse kundernes handels- og leveringsbetingelser på www.flexservice.dk

Håndtering af kundens private oplysninger:

Flexservice deler kun de oplysninger, du har indtastet i bestilling og kontakt-formularen, med de/den underleverandører, som skal udføre din opgave.
Dine oplysninger videregives derfor ikke til anden tredjepart.

Dine informationer beskyttes naturligvis og er i sikkerhed hos os.